Fra følsom sangskrivning til fodboldkor på Live Camp

2. dagen på Live Camp bød på alt fra følsom sangskrivning over grandiøs elektronisk klubfest til vores egen Von Quar fra Rock he Region 2024 med sit hærdebrede fodboldkor.

Selveste solen dannede spotlyset for de første på scenen på Live Camps dag 2, og da STOREBJERG indtog scenen alene kun bevæbnet med sin guitar og stemme, syntes solen at stå endnu skarpere. 

Nikolaj Storebjerg Bach, som er musikeren bag kunstnernavnet STOREBJERG, indtog Live Camp-scenen på bagkant af sejren i Jelling Festivals talentplatform QUASAR. Netop derfra fik han følgende ord fra medlem af dommerpanelet, John O’Power, med på vejen:

– Dommerpanelet var ret enige om, at Nikolaj Storebjerg er et talent, der har mulighed for at forløse sit potentiale på den lange bane, og at hans sange er velskrevne. Det ønsker vi at se en videreudvikling på.

// Læs artiklen: Smukfest: Gør dig synlig i musiklandskabet, så finder vi dig! //

Varieret program lover godt for den nye musik

Samtlige artister og bands på Live Camp-scenen over de tre dage er, ligesom STOREBJERG, udpeget af forskellige brancheaktører, som talentforløb, bookere, manegements, pladeselskaber etc.

Og selvom den tilgang til at udvælge, kunne give bange anelser om aktørernes ønske om at teste artister som rammer en tidsånd eller de unges præferencer, så gav indtrykket på 2. dagen forhåbninger om at de nye artister går deres egne veje og tør skabe deres eget udtryk. Der er masser af referencer tilbage i tid at finde, men der er også egne twist i opskriften, og måske mest interessant, så var der ingen gennemsyrende tidsånd at spore. 

Et udsnit som The Mukherjee Development, STOREBJERG, KRYD, JuWehl, Elsked og Von Quar, som deres udsendte oplevede af dagens program, fortæller denne historie.

// Læs artiklen: Live Camp varmer op under Kærligheden //

12 mand stærkt fodboldkor satte stemningen

Fra egne rækker stod Von Quar på scenen mandag aften kl. 23. Von Quar indgik blandt de seks bands på årets Rock The region-tour, som MONO står bag, sammen med partnere fra 7 byer i regionen. Det var dog ikke Rock The Region som stod bag udpegningen af bandet til Live Camp-scenen, men i stedet bookingbureauet PDH. Ikke desto mindre var der forventninger om samme intense show, som gav gode oplevelser under forårets RTR tour. 

Der manglede da heller ikke noget. Der blev disket op med 12 mands stærkt fodboldkor, tøjskift, sang blandt publikum og smadring af stueplanten. Og det så også ud til at gå lige ind hos de mange fremmødte foran scenen denne aften. 

I det hele taget bragte dag 2 på Live Camp gode forhåbninger for den nye musik. Vi følger spændt med videre..

Foto: Jesper Callesen

VIDSTE DU AT?