Vil du være ferieafløser i MONORAMA?

MONO søger nu ferieafløser for vores pedel, David, som har fortjent en god sommerferie. Vil du føre MONORAMA sikkert gennem sommeren med opgaver som affaldstømning, rengøring og opfyldning af ølkøleskabet.

Råt, men rent, danner nok meget godt billedet af MONORAMA. Her er levet musikliv og farver på væggene, men det betyder ikke at det skal flyde med skidt og bunker af gamle ledninger og forstærkere. 

I det daglige sørger vores gode huspedel, David, for denne balance. Nu nærmer sommerferien sig dog, og det er tid til at give ham en pause.

Har du tid og lyst til at passe på huset i løbet af sommeren, så hører vi meget gerne fra dig. Du vil blive sat ind i opgaverne og få ansvaret for at holde huset i god stand.

Det vil være opgaver omkring oprydning og rengøring, udsmidning af affald, opfyldning af tillidskøleskabet og kaffekrukken, vande blomster med mere. 

Vi forventer at du kigger ud et par timer pr. dag ca. tre dage om ugen.

Der er tale om ugerne 27, 28, 30, 31. 

Passer det dig? Så kontakt os på mono@mono.dk og lad os få en snak.  

Vi hører gerne fra dig senest d. 25. juni, og vi forventer gennemgang af opgaverne om formiddagen fredag d. 27. juni. 

SPØRGSMÅL?

VIDSTE DU AT?