
Torsdag d. 29. maj er vi tilbage på RADAR med projektet MONO x Undervejs. Et projekt med fokus på at skabe et stærkt koncertevent i samarbejdet mellem spillested, arrangør og artister. Oplev tre artister med hver deres tilgang og genre undervejs mod et større publikum, og find ud af hvordan du og bandet kan blive de næste.
MONO har samarbejdet med spillestedet RADAR gennem en lang årrække for at styrke nye artister i at skabe gode koncertevents. De seneste to år har samarbejdet gået under navnet MONO x Undervejs, og har haft undertitlen ‘det bedste koncertevent’.
// Oplev NYFØDT + OMVÆNDT + PALÈT torsdag d. 29. maj kl. 20:00 //
Formålet har naturligvis været at skabe en god koncertaften, hvor de tre artister får mulighed for at præsentere sig foran et publikum på et af byens bedste spillesteder. Men for at det rent faktisk bliver en god koncertaften, er der koblet en workshop på, hvor vi prøver at blive klogere på nogle af de indholdselementer der skabe et godt koncertevent. Det handler bl.a. om et godt samarbejde mellem artister, spillested og arrangør.

Workshoppen sætter fokus på bookerens overvejelser, hvordan man bedst muligt tager kontakt, hvordan præsenterer man sig for et spillested, og når så aftalen er lavet, hvordan udvikler man sammen det gode event. Der aftales kommunikationsforløb, PR, og hvad med lyd og set-up, hvordan skaber man en overskuelige ‘technical rider’ med stageplot, så lydteknikeren kan forberede sig på koncerten og meget andet.
Sidst på workshoppen slutter vi af med en produktionsøver med en scenecoach, så musikken formidles fra scenen på bedst tænkelig vis.
Om det hele er lykkedes kan du opleve nærmere, når eventen løber af stablen torsdag d. 29. maj kl. 20:00 på RADAR.
Entréen er 80,- kr. men som medlem af MONO kan du komme ind for 50,- kr. (så er der også råd til en øl i baren.
Se eventen her: https://www.facebook.com/events/666650846261247