
Når Påsken rammer er der vanen tro PigeBeat Musikcamp i MONORAMA. I år dog med navneændringen til BEAT Musikcamp – et musikalsk fællesskab for piger og kønsminoriteter. BEAT er for alle i aldersgruppen 12-17 år. Det hele foregår i MONORAMA d. 14. til 16. april. Der er venteliste. Se mere i artiklen.
Måske du har hørt om Pige-BEAT? I år har vi valgt at skifte navn til BEAT! BEAT-Bootcamp er et innovativt musik- og kompositionsprojekt, der finder sted i Grobund Bandakademi. Projektet har til formål, at få piger og kønsminoriteter i alderen 12-17 år, til at spille i bands og at øge deres interesse for rytmisk musik. Det er vigtigt for os, der står bag BEAT, at skabe et trygt rum, hvor man kan få lov til at udvikle sine musikalske evner i samspil med andre.
BEAT foregår over tre dage i påskeferien d. 14.-16. april 2025. Vi skal i løbet af de tre dage spille sammen, skrive musik, hygge, jamme og meget mere.
På bootcampen vil der være dygtige banddoktorer, som vil vise dig og de andre, hvordan man kan skrive musik og hurtigt får det til at lyde godt sammen. Du får oplevelsen af at spille i et band og du vil få mulighed for at spille forskellige instrumenter. Også nogle, du måske ikke spiller på normalt. Det kunne være trommesæt, elbas, synth, klaver, elguitar, sang, percussion eller et helt andet instrument du har lyst til!
På BEAT vil vi sørge for, så vidt det er muligt, at du er på hold med andre i samme alder.
Se mere på BEAT/Grobund Bandakademi