Arbejdskørsel omkring MONORAMA i den kommende periode

Fra januar og frem mod slutningen af marts indtager BaneDanmark og Aarsleff området omkring MONORAMA for at arbejde på jernebanesporene bag huset. Det er en større omgang, som får betydning for parkering, adgang og af-og pålæsning i forskellige faser.

De næste måneder kommer til at stå i tålmodighedens tegn. Det gælder for alle os der bruger MONORAMA. Staten har eksproprieret området omkring øvehuset, hvilket betyder at de har retten til området. Den ret skal de bruge til et større sporarbejde bag huset.

Hvad betyder det for dig?

Som det fremgår af skiltet på billedet øverst, så er det perioden d. 5. januar til d. 31. marts vi retter fokus mod. Det er her vores alles tålmodighed skal stå sin prøve. Som skiltet også antyder, så må der ikke parkeres biler på vejen langs med MONORAMA. 

Det positive det er, at vi endelig får fjernet de unummererede biler fra vejen. Dog gælder det alle biler, og dermed også de biler som har relation til MONORAMA. Parkering kan foregå på pladsen modsat huset ved det tidligere Danske Fragtmænd. 

Af- og pålæsning af grej

Du tænker måske at du så bare kan parkere ved den sydlige ende af huset! Men nej desværre. Området ved den sydlige ende har entréprenøren reserveret til arbejdsområde, hvor der også vil være en del tung lastbil trafik. 

Af -og pålæsning af grej vil derfor i perioden skulle foregå via hoveddøren. Dog kan du orientere dig på dagen om der vil være adgang. Er der plads, så kan du køre ind for at læsse, hvis ikke, så tag hoveddøren (vi kommer til at opdatere denne del, da der sandsynligvis vil komme ændringer).

Lågen ved læssepladsen ved sydenden vil desuden blive låst. Du kan dog bruge koden 0725 for at låse op – men husk at lukke og låse igen.

Det er en intens omgang arbejdskørsel som skal ske i perioden. Det vil ske både ved den sydlige og nordlige ende af huset. Det vil dog fortrinsvis være i dagtimerne, som skiltene også antyder, og dermed vil det for dig, som mest bruger huset i aftentimerne, være til begrænset gene. 

Vi følger situationen tæt, og er i kontakt med både Aarsleffs og Banedanmarks folk. De er informeret om hvad MONORAMA er for et hus, og de har lovet at genere os så lidt som overhovedet muligt.

Du er som altid meget velkommen til at kontakte os med spørgsmål eller observationer, så tjekker vi op på det hele. 

Kontakt os på mono@mono.dk og 86121444

SPØRGSMÅL?

VIDSTE DU AT?