Så er det igen tid til at rette opmærksomheden mod nordens største showcase festival – og så lige her i hjertet af Aarhus. Mere end 1500 internationale branche- og mediefolk sætter kurs mod eventen, foruden ca. 6000 publikummer, alle med stor nysgerrighed på at spotte det næste store på musikscenen.
‘It’s the most wonderful time of the year’, som SPOT Festivalen selv skriver i deres opslag på facebook – og nej, det er ikke julesæsonen der er på tale, selvom butikkerne allerede prøver at overbevise os om andet.
Det er nemlig blevet tid til at åbne for SPOTs ansøgningsrunde for alle de bands og artister, der drømmer om at spille på festivalen 2.-3. maj 2025 i Aarhus.
Vi skal gøre det kort, så I kan bruge tiden fornuftigt på at lave jeres ansøgninger:
✷ Man kan ansøge via linket her https://app.festivall.dk/application/vUGeloIhDka6gLjwxbBmIQ/
✷ Deadline for ansøgninger er 31. oktober kl. 12.00
✷ Man kan redigere i sin ansøgning helt indtil deadline
✷ Hvis der opstår tvivl om noget undervejs, så skriv endelig til os
Foto: Tricia Yourkevich