MONO Goes Metal præsenterer Swartzheim på By:Larm

MONO Goes Metal udvider i disse år sit virkeområde med stærke samarbejder i det nære udland. I uge 37 er vi på By:Larm i Oslo for at præsentere Swartzheim og Krøyer. Vi har taget en snak med Joe Timmins fra Swartzheim om muligheden.

Swartzheim er dansk metal’s aggressive rottweiler, som det fremgår af Nailgun Agency’s hjemmeside. Og snoren er helt sikkert sluppet, for bandet tonser frem både på den hjemlige og internationale metalscene.

MONO Goes Metal åbnede i 2022 for første gang dørene for bandet med en invitation til MGM Masterclass-forløbet, og siden vendte de tilbage til festivalen 2025 som headliner. På festivalen fik en række internationale branchefolk øje på dem, bl.a. Celine Høie fra den norske SPOT-pendant, By:Larm. 

MONO’s samarbejde med Celine og By:Larm har nu åbnet dørene for en plads på festivalen, og i den forbindelse har vi tage et snak om netop denne mulighed med Joe Timmins fra bandet.

– Vi syntes det er et mega fedt set-up og vi glæder os super meget til at spiller der oppe og vise alverdens branchefolk hvad vi kan byde på. Vi håber at kunne snakke med nogle nice folk som forhåbenligt gerne vil arbejde sammen med os og hjælpe os med vores vision vedr. Swartzheim.

Hvad ser I af muligheder i den norske/Oslos metalscene og hvad er jeres kendskab til den?

– Nu er det tredje gang vi skal spille i Oslo og det har altid været kanon fedt. Folk er på og har det bare for fedt! Vi syntes vi har meget godt fat i den Norske scene og vi håber på at kunne udvide vores fanskare i Norge yderligere og kunne blive et velkendt dansk navn i den Norske metalscene

Hvad er der sket siden i spillede på MONO Goes Metal i 2025?

– Der er sket super mange ting. Det var lige præcis på det rigtige tidspunkt de rigtige mennesker så os. Også bare det med at man kunne snakke med branchefolkene inden koncerten var super fedt! Men vi har landet en del koncerter og fået nogle super gode forbindelser og det skabte det fundament vi bygger på nu og forhåbenligt kan bygge mere på til By:Larm. 

Hvad har deltagelsen på MONO Goes Metal betydet for jeres udvikling som band?

– I sin tid i 2023 var det vidst vi deltog i forløbet. Det gav os en nyttig værktøjskasse til hvordan vi kunne finde ud af hvem vi var også kan man sige der vi kom tilbage i 2025 og fik lov til at headline og vi havde fundet os selv fik vi stor nytte af alle de branchefolk der var. Det kunne næsten ikke have været bedre for os. Vi lærte først at man skal arbejde hårdt også derefter fik vi lov til at vise det Swartzheim vi er stolte af og vise hvor hårdt vi arbejde og det er super fedt når de rigtige personer ser det. 

Følg Swartzheim: https://www.instagram.com/swartzheim/

Følg med og køb billet til MONO Goes Metal 2026: https://www.facebook.com/events/857665629976221

SPØRGSMÅL?

VIDSTE DU AT?