Ny vokal-workshop med Paula Befrits i MONORAMA

Det er nu fjerde gang vi inviterer vokal-coach, Paula Befrits, indenfor i MONORAMA. Og det gør vi selvfølgelig kun fordi hun er super dygtig. Vil du styrke din stemme, undgå at blive øm og hæs, udvikle styrke og holdbarhed, uanset om du synger, growler eller screamer, og uanset dit niveau? Så tilmeld dig denne workshop.

Når vi lørdag d. 24. januar inviterer til vokal-workshop i MONORAMA, er det for dig der vil udvikle din stemme. Det er uanset niveau, erfaring, type af stemmebrug: sang, growl, rap, scream eller noget helt femte. 

Du kan være helt tryg ved formatet. Ni personer med samme ønske er med dig gennem dagen, som kører fra kl. 12:00 til 18:00. Det foregår som regel i MONOSound-lokalet.

Hvis du kan nikke genkendende til nogle af de nedenfor stående punkter, så er workshoppen for dig: 

  • Bliver du øm i halsen eller hæs når du synger, screamer, growler eller rapper?
  • Knækker stemmen, og bliver svag og skinger på de høje toner?
  • Synes du, din stemme er kedelig og mangler variation?
  • Er du bange for om din stemme holder til koncerter og tours?
  • Miister du pusten og mangler energi når du synger?
  • Har du svært ved at holde energien og lydstyrken?
  • Er du møgtræt af at se den ene tutorial efter den anden på YouTube, for at bare blive endnu mere forvirret?

Der er ingen krav om erfaring, niveau eller stilart.

Alle typer sangere, screamere, growlere og rappere er velkommen. 

På kurset bliver alt det super-nørdede anatomi og stemmeteknik, bliver forklaret i simple mundrette bidder – alle kan følge med!

Der vil være fællesøvelser og masterclass, hvor alle bliver undervist 1:1, foran resten af holdet. Det hele vil være i trygge rammer. 

Vi gennemgår:

  • Vejrtrækning 
  • Støtte 
  • Klangfarve 
  • Vokaleffekter 
  • Extreme vocals 

Du får både personlige råd til din stemme og lærer utrolig meget af at se andre blive undervist.

Mytepunkteringer og mulighed for at stille alle dine spørgsmål

Om Paula Befrits:

Undervisningen er baseret på Complete Vocal Technique og en del andre teknikker, plus over 20 års erfaring som vokalist og vocal coach for vokalister fra hele verden.

  • Paula har siden 2017 afholdt extreme vocals og stemmeteknik kurser i Kbh, Århus, Aalborg og Odense og i samarbejde med Copenhell, Copenhell Rock Academy, Copenhell metal Cruise, Metal Sisters, Mono, Mudmusic og Råstof.
  • Paula har bl.a. sunget med Supercharger, Royal Hunt, Anne Linnet, Kira Skov, Anisette Koppel, Wafande, Steen Jørgensen, MC Einar, Peter AG, Lil’ Kaka, Ataf, Hvid Sjokolade, Reefer Decree, Stig Møller, Poul Dissing, Danser med Drenge, Nadia Stein, Søren Berlev, Elvis On My Mind.
  • Paula har siden 2005 coachet sangere, vokalister, screamere, rappere og skuespillere fra hele verden. 
  • Uddannet på ”3-year Singer / Teacher Diploma Course”, Complete Vocal Institute og har modtaget personlig coaching af bl.a. Cathrine Sadolin, Melissa Cross, David Benites, Mary Zimmer og Sibila Extreme Vocal.
  • Hun har tidligere været en fast del af lærerstaben på Complete Vocal Institute og Skuespillerakademiet.

Spørgsmål vedr. kursets indhold rettes til Paula på pb@paulabefrits.com.

Ved at bekræfte deltagelse er du indforstået med en brugerbetaling på 200,- kr. 

Tilmelding: Udfyld denne formular

Faktura sendes efter bekræftelse til din e-mail, og har 14 dages betalingsfrist. 

Lørdag d. 24. januar 2026 kl. 12:00 til 18:00 i MONORAMA, Tomsagervej 25, 8230 Åbyhøj.

Spørgsmål vedr. deltagelse, tid og afvikling rettes til mono@mono.dk  

SPØRGSMÅL?

VIDSTE DU AT?