MONO får ny 3-årig aftale med Børn & Unge

Skab Musikken 1Du oplever nok ind i mellem at vi har en flok meget unge musikere i huset! Det skyldes vores samarbejde med Børn & Unge i Aarhus kommune, og vores tilgang til at gøre næste generation interesseret i at skabe ny musik

Skab Musikken hedder projektet, som MONO har haft succes med siden 2014. Et projekt der inviterer elever i 7-9. klasse fra århusianske folkeskoler indenfor i MONORAMA, for at opleve og arbejde i huset. Det handler simpelthen om at give eleverne et førstehåndsindtryk af den musikalske produktionsvej.

Vi starter helt tilbage ved idéen, der skal fylde indhold ind på den blanke side. De første ord, de første akkorder, måske et riff eller et beat, som til sidst bliver til et nummer, en sang, og ja, måske et hit. Den proces arbejder eleverne med, og så er det ind i øvelokalet for at øve, øve øve. Næste skridt er en tur i studiet, hvor de også laver en simpel video, inden det er tid til finalen på scenen foran familie og venner. Det er stort!

Skab Musikken er en intens smagsprøve på musiklivet, og det har eleverne, lærerne og skolerne taget rigtig godt i mod gennem årene. Og nu har rådmand, Thomas Medom, givet sit stempel på projektets styrke og bevilliget en tre-årig periode, hvor vi kan stille projektet til rådighed for byens folkeskoler - helt gratis!

Er du måske selv lærer i folkeskolen, kender du én? Måske har du børn i folkeskolen, ja hvad end relationen er, så lad flest muligt vide at vi er her og tilbuddet er åbent. 

Skriv til mono@mono.dk og hør nærmere.

Se mere på https://mono.dk/projekter/skab-musikken