Stærkt hold, stærk afslutning - Rock The Region SPOT

JasserRock The Region satte fredag Remisen, Godsbanen, under årets SPOT Festival på den anden ende. Seks intense og velbesøgte koncerter satte punktum for årets forløb med et stærkt og engageret hold musikere

Det var 7. gang Rock The Region løb af stablen, men det betød på ingen måder nogen form for mæthed på musik. Tværtimod har årets seks artister præsteret super højt niveau hele vejen rundt.

Forløbet startede d. 5. marts til intro og workshop på MONORAMA i Aarhus med besøg fra Zar Paulo, Promus, DMF og mental coach, Gitte Karvonen, og har siden da kørt på Live Performance Workshop, Livessesions, coaching og ikke mindst, turnéen i det midtjyske. En intens omgang, som har det formål at give musikerne et godt rygstød på deres vej videre i branchen. Jasmin aka Jasser fra Holstebro, som var en af de seks solister/bands i årets forløb, udtaler:

"RTR har givet mig så mange værktøjer og oplevelser, som jeg virkelig er glad for. Det har været noget helt specielt at møde så mange vidunderlige musikere og mennesker, og jeg føler mig meget inspireret efter den her turné. Jeg synes det har været fantastisk at spille mit musik for så imødekommende mennesker, især fordi det var første gang jeg har spillet min musik live. Helt sikkert en oplevelse jeg altid vil huske".

DiamondFrogPubUd over Jasser var også Tranquil Union fra Aarhus, Sikha fra Viborg, Skraek fra Horsens, Mirror To The Moon fra Silkeborg og ikke mindst Diamond Frog fra Skive med på turen. 

Rock The Region arbejder videre i kulissen. De seks artister er nu en del af RTR-alumni, og folkene bag bygger videre på næste udgave. 

Se mere om Rock The Region her på siderne eller på www.facebook.com/rocktheregiondk 

Foto: Eva Sidelmann Stisen