Royal Mini Fest i MONORAMA d. 1. april

Det er med stor fornøjelse at Royal Metal endnu engang kan byde de Aarhusianske masser og alle dets naboer op til dans, når de bydervelkommen til et brag af en aften med Royal Mini Fest, en minifestival på en enkelt aften som afholdes på MONO, lørdag den 1. April 2023!
Royal Metal står klar med musik til at nære sjælen, drikkelse og mad til at fylde maven og stemning som I kun finder et sted!
Billetlugerne er åbnet, og når I er scrollet forbi billet linket afslører vi aftenens første navn.
Nemlig hjemmebanedrengene i Crocell.
Udråbt som nogle af Danmarks absolut mest brutale drenge tilbage i 2008 og med et efterfølgende indtog på kryds og tværs af Europe, har Crocell formået at markere sig i en direkte voldsdemonstration i sort dødsmetal. Med en knusende tilstedeværelse på scenen og en magtliderlig tung lyd, der fra første taktslag rammer dig dybt i mellemgulvet, er Crocell sat op til at give dig en aften, du sent vil glemme!
I løbet af kort tid afsløres de næste artister ud af i alt 5 bands i aftenens line-up, der træder frem for at kæle for vores trommehinder igennem hele aftenen.
Vi ses på MONO til Royal Mini Fest d. 1 April 2023 i MONORAMA.