Rock The Region 2023 skudt igang med intens weekend

 
 
ZarPauloMartin og Emil fra Zar Paulo delte erfaringer med årets Rock The Region-deltagere, da 2023-udgaven blev skudt igang i weekenden d. 4.-5. marts i MONORAMA. Rock The Region kører for 7. gang med workshops, livesessions, turné og SPOT Festival showcases.
 
Hvad er det egentlig man kan forvente når man sender en mail til en pladeselskabsperson med en demo? Måske ingenting overhovedet, men det er ingen grund til at stoppe. Sådan var budskabet fra Zar Paulo til årets RTR-deltagere i MONORAMA i weekenden. Og så gik det løs med gode råd og erfaringer helt ned til konkrete mailkorrespondancer, versioner af sange før de blev hits og meget mere. 
 
GitteKarvonenSammen med Zar Paulo, var også Jesper Mardahl fra Promus og SPOT+, Camilla Overgaard fra DMF og konservatoriet, samt Gitte Karvonen, mental træner og coach, til stede på en weekend, hvor fokus var på entreprenørskab og sund trivsel i musikbranchen. Alt sammen som starten på et forløb, der skal ruste deltagerne til et bæredygtigt liv med musikken. 
 
Søndag startede med en introduktion til live performance og det at være markant til stede på scenen, af Marie-Louise Grund Petersen, hvorefter alle de seks udvalgte spillede korte showcases for hinanden, med tilhørende coaching.
 
MarieLouiseGrundNæste del af forløbet bliver optagelse af Live Sessions, og derefter er vi top-klar til turnéen i april med afslutning på SPOT Festival d. 5. maj!
 
De seks udvalgte i 2023 er: SIKHA - Mirror to the Moon - Tranquil Union - Jasser - SKRAEK - Diamond Frog.
 
Følg med i det hele på www.facebook.com/rocktheregiondk 
 
Billeder taget af Eva Sidelmann Stisen