UHØRT Festival har åbnet for ansøgninger

Uhørt23Uhørt Festivalen er tilbage i 2023 med fuldt spot på den danske talentmasse. Festivalen har udviklet sig som en af landets vigtigste for nye navne på den danske scene - navne der vil noget med musikken. Er du og bandet deriblandt, så ansøg NU!

UHØRT blev første gang afholdt i 2013 på en græsplet på Refshaleøen. Dengang 1 dag, 3 scener og 26 bands solister og DJs – og dette år stod bl.a. The Minds Of 99 og Baby In Vain på scenen! Siden da er festivalen udvidet til først en 2-dages festival, så i 2017 er lokation rykket til stenbroen på Enghavevej, og nu er den udvidet til at være en 3-dages festival med hele 42 nye, danske artister.

I løbet af årene har UHØRT Festival etableret sig som landets vigtigste festival for de allernyeste navne – til glæde for både ambitiøse musikere og det københavnske musikpublikum.

Festivalens formål er desuden at give de optrædende artister et skub i den rigtige retning, da der for dem stadig er et stykke vej op ad den musikalske udviklingsstige. Derfor er der på festivalen professionelle bandcoaches til at give brugbar feedback til musikerne ifm. deres koncert, så den fantastiske nye musik får hjælp til at blive endnu mere fantastisk. Dette initiativ er et af festivalens markante særegenskaber, og vi tror stærkt på at skabe varig effekt for de nye musikere.

Skal du og bandet på scenen i 2023 når festivalen slår dørene op d. 17. - 19. august, så er det nu der skal ansøges.

Ansøg via link senest d. 26. marts 2023: https://app.festivall.dk/application/znyjKukdZ0-L_rfe0b8s7A/ 

Musikforeningen MONO & Øvehuset MONORAMA er partner på Uhørt Festivalen. 

Foto: Erling Brodersen