Mosstock Festival søger bands
Mosstock Festival er tilbage i 2023 d. 27.-29. juli og søger nu bands fra hele landet. Så vil du og bandet ud i sommerlandet med jeres musik, så er det nu I skal ansøge om en plads. Festivalen tager imod med et kram!
Langs Gudenåens smukke bredder finder du den traditionsrige musikfest, Mosstock Festival. Igen i år sender de bud efter bands fra hele landet, der ønsker en koncert i professionelle rammer. Der er plads til alle genrer og bookingrunden er åben.
Mosstock Festivalen er en gammel sag, bygget på inspiration fra Woodstock, i initiativtager Niels Godrums baghave. Siden 1971 har friheden, musikken og fællesskabet været de bærende dyder. Og det er de stadig - men selve festivalen er med tiden overtaget af de yngrer genereationer.
Ønsker du og bandet at spille på festivalen, så send en ansøgning senest d. 20. februar. Send til mosstockbooking@gmail.com
Se mere om festivalen på www.mosstock.dk