Book møde med branchefolk Oppenheimers

Meet.the .talent.Pernillethorup4 1024x683Book et møde med en mulig samarbejdspartner i musikbranchen, når Promus endnu engang er klar med Meet the Agents under showcase-festivalen Oppenheimers, som i år finder sted d. 16. september på RADAR.

Efter 2 års ufrivillig pause, er showcase-festivalen Oppenheimer, igen klar til at præsentere 5 nye spændende navne på Radar i Aarhus, fredag d. 16. september. Derfor åbner Promus nu for ansøgningerne til Meet The Agents @ Oppenheimer 2022-speed meeting, hvor du kan mødes med en række branchefolk fra bookingbranchen samme dag.

Siden 2014 har Promus samarbejdet med Oppenheimer om at skabe lidt ekstra netværksmuligheder både for de optrædende bands/solister og for øvrige interesserede i forbindelse med showcasen, og efter den lidt for lange corona-pause, er de nu heldigvis klar igen til at åbne for ansøgninger til speed-meeting konceptet, Meet The Agents @ Oppenheimer 2022.

Meet The Agents @ Oppenheimer 2022 bliver også denne gang to hektiske og intense timer hvor deltagerne får 9 minutter til at fortælle om deres band eller projekt overfor de branchefolk, de ønsker at mødes med.

Mød bl.a. Tom Spray/Lift Off, Anna Rose/ACB, Stefan Facius/Heartbeat Management & Jonas Elbrønd/United Stage - flere branchefolk offentliggøres løbende,

Hvis du ønsker at deltage, så læs mere her: http://www.promus.dk/Nyheder.asp?AjrDcmntId=2106

Der er deadline for ansøgninger senest onsdag d. 7. september, kl. 12:00 – og det er ”first come – first serve”

Foto: Pernille Thorup