Regn er ingen forhindring for Live Camp-publikummet

 

UsselDer skulle mere end regn og tekniske udfordringer til at stoppe Ussel fra at give en energisk koncert på Live Camp-scenen søndag. Den nyslåede Karrierekanonvinder hev følelserne uden på tøjet og tændte op under publikum.

Det danske sommervejr viste sig fra sin mindre kønne side på åbningsdagen for Live Camp. Regnen virkede dog ikke til at genere de nyankomne festivalgæster på teltområdet Kærligheden, som mødte taltstærkt op til flere af koncerterne. 

Det unge publikum havde kun lige fået teltet foldet ud og de første dåseøl åbnet før musikken var igang. Tre tætpakkede musikdage ligger forud, med nøje udvalgte artister fra det danske vækstlag. 

Programmet søndag stod på alt fra Dj's, over pop, hiphop og det mere hårdtslående, bl.a. med Sorthandsk, som pumpede tunge beats og slagkraftig lyrik mod det regnvåde, men fuldt modtagelige publikum. Sorthandsk

Hen over de kommende dage dyster mere en tredive artister om tre priser: live camps udvalgte, Tak Rock og den nytilkomne EDM pris.

// Læs også Nye solister og bands får chancen på Smukfest //

Live Camp scenen har siden 2011 været rammen om opvarmningsdagene, hvor det danske vækstlag møder et nysgerrigt publikum. Og mange har fået et første lyt til både Minds of 99, Scarlet Pleasure og Topgunn på scenen, som siden har huseret på hitlister og de store danske scener. Om Ussel, Sorthandsk eller andre af de mange artister kommer til at nyde samme berømmelse, vil tiden vide. I første omgang kan de markere sig som Live Camps udvalgte, og få åbningstiden onsdag i Teltet og Tak Rock talentet, som åbner samme scene Lørdag. 

Er du ikke på Smukfest, kan du følge musikken live på hjemmesiden.

Se mere på Smukfest.dk 

Foto: Jesper CallesenSprtHandskpublikum