Lige om lidt opdager de at jeg ikke kan en skid!

(Arkiv: Mer’ Monitor! 48) Mental trivsel i musikbranchen er over de seneste år rykket ind som et af af de vigtigste fokusområder, i en branche der er hård ved sine medlemmer. I Mer’ Monitor! 43 tog vi fat i emnet og fulgte siden op på det i nedenstående artikel fra udgave 48. Mød Gitte Karvonen, mentalcoach, og ikke mindst nogle af udfordringerne hun møder. 

I Mer’ Monitor! 43 gav du os et indblik i mental sundhed for musikere. Siden da er der kommet lidt mere opmærksomhed på området. Hvad er der sket, og hvad tror du har gjort at området får stigende opmærksomhed?

“Jeg tror det er som en kæmpe æske af behov der er åbnet op for. Mentale udfordringer i musikbranchen er jo meget, meget udbredte, derfor kan det opleves som en lettelse, at der endelig tales mere åbent om at det findes. Jeg startede i 2018 med at skrive rundt og råbe højt, og i 2019 havde jeg en Talk på SPOT+, som var første gang det mentale så konkret var på dagsordenen i musikbranchen. Siden er der kommet flere nonprofit organisationer til som arbejder for at italesætte de mentale udfordringer i musikbranchen”.

Pres, præstation og flydende grænser

Vil du prøve at ridse feltet op: Hvad er det vi taler om, når vi taler mental trivsel i musikbranchen?

“Vi taler om nogle vilkår og kulturer i branchen som lægger et pres på musikerne, som i forvejen skal kunne præstere, levere og være på. Det er bl.a. præstationsangst som f.eks. sceneskræk eller imposter syndrom, det er identitetsproblemer, hvor identiteten er tippet fra, at have bund i ens personlighed og væren, til at handle om ens præstation og musikalske virke. Det er en meget skrøbelig og usikker identitet, da den hviler på en enkelt facet, og der er en indbygget risiko for at fejle eller miste fordi ens musikliv jo kan stoppe af mange forskellige grunde. En identitet bygget op om personlighed varer ved. Man kan ikke fejle. Man kan opføre sig dumpt, men man kan ikke ryge ud”.

“Det kan være lavt selvværd, igen fordi præstationen fylder meget, så selvtilliden måske blomstrer og sætter skud, men selvværdet ikke på samme måde bliver fodret og passet. De skiftende arbejdstider og arbejdssteder giver meget at forholde sig til, og sætter kroppen og psyken under pres, fordi man skal holde til rigtig meget i forhold til mennesker med stabilt arbejdssted og dagsarbejde. Og så er der de uklare relationer, hvor man ikke rigtig ved hvem der er der for en, og hvem der skal bruge en.

“Vi krammer, netværker, drikker øl sammen og alt muligt i den her branche, og det kan gøre det svært at skelne om der er tale om en professionel relation eller et venskab. Det kan pludselig blive tydeligt hvis man træder ud af musikken, eller bare har det svært og har brug for en ven, så kan man opleve at den man troede var en ven, viser sig at være en kontakt, og det er både sårende og utrygt og kan være med til at trække selvværdet ned. Jeg oplever musikere der næsten ikke tør lukke nogen ind i deres liv, fordi de har en erfaring for, at blive brugt og føle sig snydt. Det er jo et stort tab at miste tilliden på den måde”.

Usikker på egne evner: imposter syndrome

Vil du prøve at zoome ind på et par af de problematikker enkeltmusikere kan gå og tumle med? 

“Noget jeg ofte støder på er imposter syndrome, altså den følelse af at lige om lidt opdager de, at jeg ikke kan en skid. Det er meget ubehageligt og drænende at have det sådan både for trivslen og præstationen. Imposter syndrome er en del af præstationsangst og rammer ofte meget dygtige mennesker, fordi barren allerede er høj. Der er noget at leve op til”.

“Mange forsøger at undgå eller udsætte situationer hvor man oplever imposter syndrome, det kan være songwritercamp, møder, samarbejder, optrædener. Men det er ikke godt at undgå det man har præstationsangst i forhold til. Tværtimod skal man arbejde på at komme igennem og håndtere imposter syndrome. Det gør man ved at lave en grundig analyse af udfordringen: hvornår, hvordan, hvor længe, med hvem? Hvad er symptomerne? Tankerne? Frygten? Og ud fra det, lægge en konkret plan for handling for at opløse den præstationsangst – i det her tilfælde imposter syndrome, men det er det samme for alle typer præstationsangst”.

Tromlere og bremsere

Hvis vi udvider feltet og ser på bands. Hvad kan problematikkerne være her?

“Forventninger er en klar topscorer i bands. Man har ikke talt ordentligt igennem hvad man egentlig vil med bandet og hvad man forventer af hinanden. Man tror man har en fælles forståelse, men det har man ikke. Det er et større arbejde at tale grundigt om, men det kan virkelig betale sig”.

“Forestil dig at I er 5 medlemmer af bandet. Hvert medlem har sin egen grænse for hvornår det er vigtigere at spille eller øve end noget der foregår i livet udenfor bandet. Nogen har taget stilling på forhånd, og har plottet alle åbne dage ind i kalenderen, og de er åbne uanset hvad. Andre har ikke tænkt så grundigt over det og tager stilling hver gang der opstår noget i livet. Fem medlemmers runde fødselsdage i familien, fem medlemmers vennekredse der skal passes, kærester, dagjobs, alle mulige ting der opstår i vores allesammens liv”.

“Det er utroligt tidskrævende, og kan give virkelig mange konflikter hvis man ikke har forventningsafstemt grundigt på forhånd. Man kan også have forskellige mål for bandet. Nogle vil leve af det fuld tid og gerne mere til, andre vil nyde det at spille musik sammen, og så er det ikke så vigtigt hvad det bliver til udadtil, andre igen har et liv der er fyldt godt op af mange andre ting, og har ikke mere energi at give bandet end de øvere der er aftalt og nogle enkelte jobs om året. Det kan være svært at få til at passe sammen, især hvis det er et band der fungerer rigtig godt sammen. Så kan nogle blive tromlere og andre bremsere”.

Mental trivsel skal være en del af pakken

Det er en ting at diagnosticere problematikkerne, men hvad er løsningerne? Hvordan forholder vi os til problematikkerne, kommer dem i forkøbet og finder løsninger?

“Helt overordnet, er det vigtigste ikke at lukke øjnene, men at tage det man oplever alvorligt og gøre noget ved det. Lave en analyse af det man oplever, så man ved hvad det handler om og ud fra det lægge og udføre en plan for at få det bedre. Og opsøge hjælp hvis der er behov for det, på samme måde som man gør med alt andet man støder på i sit liv. Se det som et aspekt af musiklivet på samme måde som booking, SoMe osv”.

Hvordan kan man som band og som enkeltmusiker arbejde med dette, eller som udgangspunkt, identificere problematikker, så man kan søge hjælp hos dig eller andre?

“Man behøver ikke have identificeret problematikkerne for at opsøge sådan en som mig. Faktisk ved mange af dem jeg arbejder med ikke hvad det handler om når de starter. De kommer med en række symptomer, som f.eks en følelse af at burde være glad, men ikke være det, søvnløshed, vrede, mange konflikter eller brud, udmattethed eller andre ting. Sammen lægger vi puslespillet for at finde frem til hvad der ligger bag og derfra laver vi en plan sammen. Andre ved godt det handler om f.eks. lavt selvværd eller uklare relationer, men ikke hvordan de skal ændre på det. Det vigtigste er at være klar over at man kan gøre noget ved det man ikke trives med. Det behøver ikke være sådan”.

Hvordan udvikler vi et mindset i musikbranchen, der styrker opmærksomheden på emnet, både fra branchens og de enkelte musikere og bands side?

“Ja, netop det er et mindset der er brug for. En bevidsthed om at det mentale er en meget vigtig faktor som skal tages med i overvejelserne. Ligesom i sportsverdenen, hvor man i mange år har arbejdet konkret og målrettet med det mentale, fordi det mentale er halvdelen af præstationen. Det er ikke anderledes end at der skal tages billeder, lægges en salgsstrategi, øves, holdes bandmøder, sættes møder i stand osv. Man skal håndtere de mentale udfordringer der opstår, og forebygge det man erfaringsmæssigt ved kan blive et problem. Der er jo mange, mange års erfaring for at musikere brænder ud og også for hvad det handler om. Det er ikke viden der mangler. Det der mangler er håndteringen, og at man tager det ind som en selvfølgelig del af pakken”.

Mød Gitte Karvonen her: www.coachforkreative.dk

Læs artiklen i GAFFA: https://gaffa.dk/artikel/150579/tema-mental-mistrivsel-i-musikbranchen-tiden-er-endelig-moden-til-at-tage-snakken/

Læs artiklen på dr.dk: https://www.dr.dk/musik/musikere-traekker-stikket-paa-grund-af-daarligt-mentalt-helbred-men-der-mangler-viden-og

Ud over Gitte Karvonen kan du også finde viden og støtte hos:

MentalVoice – en organisation der arbejder på at skabe bevidsthed omkring mental sundhed i musikbranchen: https://mentalvoice.dk/

Artiklen er fra Mer’ Monitor! 48

Interview af Ricco A. Jensen

VIDSTE DU AT?