Karl Kristian viser vej i det nye Mer' Monitor!

Plakat MM46Skal du følge med strømmen, forsøge at ligne alle de andre og blive voldsomt skuffet, hvis de store festivaler ikke ringer med det samme. Nej selvfølgelig ikke, du skal vælge din helt egen vej, og måske kan du finde inspiration til det hos Karl Kristian.

 

Mer' Monitor! tager dig endnu engang med rundt i branchen og slår ned et par steder, hvor du måske kan blive klogere på din egen vej. Vi har bl.a. besøgt den unge sangskriver, sanger og guitarist, Karl Kristian, som roligt bygger sit publikum og sin karriere på helt egne præmisser. Gennem sange og temaer der betyder noget, med hjælp fra gode partnere, og med en tilgang til det at opbygge sine koncerter, der giver mere kontrol, så er musikken for Karl Kristian så småt blevet en levevej. Læs med fra side 6.

Mirza Radonjica fra Prime Collective er tilbage på siderne med veloplagte råd til din vej i musikken. Denne gang om SoMe marketing og hvordan du får mest for skillingen. Du kan også få indblik i hvordan du fanger anmelderens opmærksomhed, når netop journalist og anmelder Svend Lokjær slipper hemmelighederne fri. 

Esbjerg er gået i stå på den musikalske front, hævder to af byens musikere. De vil nu genstarte byens musikkultur med en helt ny forening. Og så kan du møde en af dem der virkelig har mærket at det har været et besynderligt år. Kasper Behrendt har de senere år set mellem 1.000 til 1.200 koncerter om året, men pludselig blev der stille. 

Læs det hele i Mer' Monitor! 46