Vil du stå i bar på Roskilde Festival?

Læs mere…

ORA har i år fået en bar på Roskilde Festival, der som vækstlagets egen bar skal samle musikere og musik-elskere fra hele landet. Det gælder alle jer fra øvelokalerne, musikforeningerne, sangskriverklubberne og alle andre, der brænder for vækstlaget…

Så spred budskabet til alle, der kunne have interesse i at stå i baren.

Kontoret lukket i uge 20

Kontoret holder lukket fra fredag d. 11 maj og hele uge 20

BlueSPOT 2012 på Godsbanen

Læs mere…

Danske og internationale boblere

ORA gentager igen i år BlueSPOT, i samarbejde med SPOT Festivalen, og MONO er naturligvis med. Konceptet går ud på at præsentere boblere fra det dansk vækstlag som kunne stå på spring til at indtage selve SPOT festivalen i nær fremtid. I 2011 var BlueSPOT en ubetinget succes, hvor et højt niveau af bands og et talstærkt publikum indtog barerne i Skolegade. I år er det hele rykket til Godsbanen. Fire scener, fire byer plus en international scene som byder på europæiske navne.

’KLIK’ fotosession i MONORAMA helt gratis!

Læs mere…

På ’KLIK’ foto-workshoppen kan du/I få taget et nyt top professionelt pressefoto helt gratis. Om det er Elton John-brille, bryl-creme eller pop-støvler der skal til på dit pressefoto, så bob håret op og kom og få skudt nye fede bandfotos af dig og dit band.

Fotograf Peter Svendsen knipser på workshoppen i alt 7 bands. Hver får en serie fotos, hvoraf ét af billederne vil blive boostet og billedbehandlet efter alle kunstens regler.

Musikbranchen, inspiration og grillpølser i MONORAMA d. 26 april

Læs mere…

Koncert/storyteller med Kim Kix (Powersolo, Hank Robot), oplæg fra Søren Arnholt (Nephew), Ole Svidt (GAFFA), Kristian Koch (Musiker og live-producer). Mød også bl.a. Erik Martens (KODA), Michael Højris (DMF), Steffen Rasmussen (Vækstlagsrådgivningen), Lasse Dahl (Mimas), Peter Svendsen (Fotograf) m.fl.

En aften med branchefolk, musikere, inspiration, bandfotos og grillpølser..

MONO og DMF står sammen om denne aften i MONORAMA hvor du kan møde en række etablerede musikere og branchefolk, og få svar på en lang række ting om det at gøre sig gældende som musiker og band. Der vil være oplæg, Q & A, fotosessions, muligheden for formstøbte høreværn, grillpølser, og så afslutter Kim Kix det hele med en lille koncert/storyteller, hvor han beretter fra et hektisk liv på landevejen i ind og udland. Mere en 1000 koncerter er det blevet til med Powersolo, så der skulle være nok at berette fra.